Forretningsbetingelser

Garanti for dansk skiundervisning

Skischoolonline garanterer skiundervisning på dansk på vores Skischoolonline destinationer*.

Alle vores instruktører er uddannede og har betalt deres instruktørlicens for den kommende vintersæson.

Annullering af almindelig ski- og/eller snowboardundervisning på Skischoolonline destinationer*

Gælder både for undervisning købt i vores App og her på siden.

Vi tilbyder at refundere 70% af købsværdien ind til 48 timer før starttidspunktet for den første lektion i din samlede booking af undervisning.

COVID-19 restriktioner – Vi refunderer 100% af købsværdien i tilfælde af rejseadvarsel fra myndighederne i det land du rejser til eller fra danske myndigheder, helt ind til én time inden lektionen starter.

Du skal informere Skischoolonline på team@skischoolonline.com inden din deadline, hvis du ønsker at annullere.

Annullering af undervisning med 100% refundering

Gælder både for undervisning købt i vores App og her på siden.

100% refunderingsgaranti kan kun tilkøbes undervisning på SSO-destinationer*.

100% refunderingsgaranti kan ikke tilkøbes hvis der er under 48 timer til din undervisning starter.

Vi tilbyder muligheden for 100% refunderingsgaranti. Garantien skal tilkøbes i forbindelse med booking og betaling af ski- og/eller snowboardundervisning. Den koster 7% af værdien af den samlede booking, og sikrer dig fuld returret, for købsværdien af din undervisning, helt ind til 48 timer før starttidspunktet for den første lektion i din samlede booking af undervisning.

Du skal informere Skischoolonline på team@skischoolonline.com inden din deadline, hvis du ønsker at annullere.

Annullering af almindelig ski- og/eller snowboardundervisning i Sölden

Gælder både for undervisning købt i vores App og her på siden.

Vi tilbyder at refundere 70% af købsværdien ind til 48 timer før starttidspunktet for den første lektion i din samlede booking af undervisning.

COVID-19 restriktioner – Vi refunderer 100% af købsværdien i tilfælde af rejseadvarsel, fra enten østrigske eller danske myndigheder, helt ind til én time inden lektionen starter.

Annullering af almindelig ski- og/eller snowboardundervisning i Saalbach

Gælder både for undervisning købt i vores App og her på siden.

Vi tilbyder at refundere 100% af købsværdien op til 15 dage før din første lektion starter.

COVID-19 restriktioner – Vi refunderer 100% af købsværdien i tilfælde af rejseadvarsel, fra enten østrigske eller danske myndigheder, helt ind til én time inden lektionen starter.

Annullering af almindelig ski- og/eller snowboardundervisning i Schladming

Gælder både for undervisning købt i vores App og her på siden.

Vi tilbyder at refundere 70% af købsværdien ind til 48 timer før starttidspunktet for den første lektion i din samlede booking af undervisning.

Annullering af undervisning grundet sygdom eller tilskadekomst er muligt med fremvisning af lægeerklæring. Påbegyndt privatlektion eller holdundervisningsdag kan ikke refunderes, kun værdien af den resterende ikke-påbegyndte undervisning kan refunderes. Opstår sygdommen samme morgen bedes I ringe inden undervisningsstart til skiskolen på 0043 676 39 46 921.

COVID-19 restriktioner – Vi refunderer 100% af købsværdien i tilfælde af rejseadvarsel, fra enten østrigske eller danske myndigheder, helt ind til én time inden lektionen starter.

Schladming Reduceret undervisningstid på hold med under 4 deltagere

  • Ved 3 deltagere undervises holdet 2 timer pr. dag.
  • ved 1 eller 2 deltagere undervisses holdet 1 time pr. dag.

Annullering af almindelig ski- og/eller snowboardundervisning i Val d’Isere og Tignes

Gælder både for undervisning købt i vores App og her på siden.

Er skiområdet lukket ned vil vi finde alternative tider til de annullerede bookinger.

Er der rejseadvarsler, pandemi eller lignende omstændigheder som forhindre udførelsen af bookingerne vil I få 100% af jeres betaling refunderet.

Sygdom og skader kan ikke være årsag til refundering. I stedet kan deltagerne i bookingen ændres.

Vi kan refundere 100% af dit køb ind til 4 uger før datoen for din første booking. Her efter kan vi refundere 50% af dit køb ind til 2 dage før datoen for din første booking.

Ændre deltager i booking

Gælder både for undervisning købt i vores App og her på siden.

Du kan ændre deltageren i en booking af hold eller minikurser på vores Skischoolonline destinationer* til og med kl 10.00 om søndagen inden din skiskoleuge. Informer Skischoolonline om ændringen pr. mail på team@skischoolonline.com – Ændringen er helt gratis. Skiskoleugen starter om søndagen og slutter om lørdagen.

For Privatundervisning behøver du blot at informere din instruktør når I mødes.

Ændre skisportssted

Gælder både for undervisning købt i vores App og her på siden.

Har du booket ski- eller snowboardundervisning på en af vores Skischoolonline destinationer* kan du overføre dine bookinger til en anden af vores Skischoolonline destinationer*.

Vi tager forbehold for fyldte hold og bookede tider, men vi vil sammen med dig genbooke til de bedst mulige tider på den nye destination.

Til og med kl 10.00 om søndagen inden din skiskoleuge kan du informere Skischoolonline om ændringen pr. mail på team@skischoolonline.com – Ændringen er helt gratis. Skiskoleugen starter om søndagen og slutter om lørdagen.

Vejr og klima

Gælder både for undervisning købt i vores App og her på siden.

Skischoolonline.com kan ikke refundere dit køb pga. dårligt vejr. Heller ikke hvis liftselskabet eller lokale myndigheder lukker al færdsel på bjerget ned, det er force majeure.

På vores Skischoolonline destinationer* vil vi dog på bedst mulig måde forsøge at køre så mange som muligt af dagens annullerede bookinger på andre tidspunkter i løbet af ugen. Vi vil være begrænsede af vores instruktørers ledige tider resten af ugen.

Tilskadekomst

Gælder både for undervisning købt i vores App og her på siden.

Det er dit eget ansvar at forsikre dig under ferien. Skischoolonline hjælper gerne med yderligere dokumentation for dit køb af ski- eller snowboardlektion(er), hvis dit forsikringsselskab beder dig om det.

Skischoolonline eller vores partnere kan ikke drages til ansvar for tilskadekomst før, under eller efter en ski- eller snowboardlektion.

Holdstørrelser

Gælder både for undervisning købt i vores App og her på siden.

Vi forbeholder os ret til for en kortere periode at overstige antallet af maksimum deltager på holdkurser. Grunden hertil kan fx være holdindeling, hvor instruktørene ser eleverne an på ski, inden en eller flere af deltagerne flytter over på et andet hold.

Betalingskort

Du kan betale på www.skischoolonline.com og i vores App med Dankort og VISA og Master card.

Trykfejl

Der tages forbehold for pris- og trykfejl på www.SkiSchoolOnline.com og i vores App.

Sikkerhed og etik

Gælder både i vores App og her på siden.

GDPR

Skischoolonline gemmer oplysninger om kunder :

Navn, telefon, alder, antal uger på ski – skiniveau.

Disse oplysninger kan i visse tilfælde gives videre til de lokale skiskoler, da det kan være dem som afholder undervisningen.

Betalingen sker gennem Bambora som er en godkendt,

PCI data security standard,  betalings leverandør.

Der bliver ikke gemt nogle betalingsoplysninger i Skischoolonline´s bookingsystem og tilhørende platforme.

Du modtager kun nyheds-, konkurrence- og reklamemail fra skischoolonline.com, såfremt du selv har bedt om det (tilmelding til nyhedsmail).

* Skischoolonline destinationer:

Skischoolonline partnerdestinationer:

www.SkiSchoolOnline.com
Kajerødgård 1
3460 Birkerød

Email: team@skischoolonline.com

cvrnr: 31879019